overgange i et liv.

Hvilken sommerfugl er jeg bestemt til at være? Spørger hovedpersonen, og jeg mærker den flagren som bor i mit bryst når samtalen falder på mit arbejdsliv.

Hvad Er du? Hvad laver du?

Er mennesket fra naturen skabt til at udfylde en bestemt rolle? Eller er menneskedyret den art, der må være hvad den vil?
Og, hvad gør det mig til?

Hovedpersonen i bogen gransker sommerfuglens stadier intenst.
Æg, larve, puppe og sommerfugl er IKKE en og samme, men noget der sker særskilt.

Åbner du puppen med en kniv, før tid, ligger der ikke en sammenfoldet larve eller sommerfugl, men væske vil derimod flyde.

Måske er det lige sådan med mennesker? Hvert stadie af nye begyndelser, der hvor vi hverken er enten eller.
Et barn begynder i skole, men kender ikke til skolelivet. En kvinde føder, men har ikke før været mor. Forældre mistes, man har ikke været forældreløs før.

Lige der, tror jeg at man er væske i en puppe. Og kun den, der bebor puppen ved, hvornår vingerne kan flyve.

Og hvorfor denne snak? Fordi jeg tror at den viden ligger glemt. Mellemstadier, hvor vi erfarer noget nyt, traumer, verdensbilleder der krakelerer, nye roller der tages på sig, øvelser i nye færdigheder kræver en langsommelig, og det minder bogen mig om.