Podcast-serie om sex, før, under og efter graviditet.

I “Jeg er mor” ville vi skabe et fælles udgangspunkt for at snakke om sex, før, under og efter vores graviditet. 
Hvad havde ændret sig? I kroppen? Forholdet til partner? Libidoen? Nydelse? 

Vi behøvede ikke at være enige om oplevelsen, men, lagde vi hver især stemme til, ville vores fortællinger måske skabe grobund for at vi kunne blive klogere på hver vores seksualitet? 

Tørre slimhinder. Manglende lyst. Meget lyst - særligt til porno. At masturbere. Undersøgelse af eget underliv. Smerter, modstand og afspænding blev blot nogle af temaerne. 

Podcast-serien, vi dengang skabte, ligger nu tilgængelig for alle, under “Jeg er mor”. Hver kvinde deltager med sin stemme. Sit udgangspunkt. En, kan ikke lide at blive berørt af sin mand. En anden mærker større nydelse, jo flere børn hun føder. En tredje… 

Fælles, for mig, står hver kvindestemme lidt og vibrerer. Jeg selv, kan høre min egen blufærdighed lige under overfladen. Som noget sprødt der måske vil knække. 

Men det er ok. For det handlede om at afsøge sig selv og finde hen til et begyndende sprog, hvor vi kunne snakke om sex. 

Jeg synes det lykkedes.

Hele podcast-serien kan lyttes til her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/jegermor/id1353349317?l=da

 




Forrige
Forrige

overgange i et liv.

Næste
Næste

Tilflytter *Poesi fra hverdagen.