panel- deltager i mo(r)nopolet.
Jeg deltager som fast paneldeltager i podcasten Mo(r)nopolet for at udvide rammerne for familielivet.
Virker det?
Det ved jeg ikke - men jeg insisterer på, at jo mere vi som forældre får skabt et sprog for, hvordan det føles at navigere i familielivet, jo mere kan vi (forhåbentlig) få syn for, hvad vi vil være med til - og ikke være med til som familie. Men, det er lettere sagt end gjort! For længe før barnet er født synes meninger og holdninger at strømme mod den nye forælder, og når barnet er født, starter det store eventyr; den voksne, der nu er forælder, og som mærker livet selv gennem barnets dunkede hud og nakkehår, skal nu til at tage valg. Hvad er godt for barnet? For mig? Min partner? Familien? Samfundet?
Hvem kender svaret? Må man bruge lang på at finde svarene? Og må man fortryde, gøre nye valg, og prøve igen? Det mener jeg til fulde er et JA. Og jeg tror på, at for hvert lille skridt hvor vi kultiverer et sprog for det følelsesmæssige arbejde, der er med os selv, for at leve op til de værdier, vi ønsker, skal leve, hver især, i vores egen familie, jo nemmere kan det blive at vende og dreje problemstillingerne sammen, når de opstår.
Podcasten findes her:
https://morsomhed.dk/category/mornopolet/