Fernisering ved fotograf, Kasper Palsnov.

Jeg tog til fernisering i fredags. Den der følelse af, at være ny i en by, hænger konstant ved. Og måske mest derfor tog jeg afsted. Jeg savner at høre til. 
Billederne der hang i rummet, var ikke store i form - jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men udtrykket - var enormt.

Følelsen af, at når alt er nyt og man søger en orden, milepæle- det hele hang dér, foran mig. 
Fotografen Kasper Palsnov havde indfanget glimt af at blive far. Være ny i verden. Men, det der ramte mig mest var, at gennem den linse var der en mand, der elsker sin kvinde. 

Jeg var ikke mindre alene da jeg gik derfra. For et øjeblik havde jeg bare været på besøg. Men alligevel; grundvilkåret; sårbarhed, når man vil noget mere, mere end det man plejede at gøre i sit liv, deler vi, som mennesker. Og at kærlighed findes, nogle gange gennem den andens blik, den som man deler rejsen med - var godt at blive mindet om ~ 

Forsidebillede er af Kasper Palsnov, og hans arbejde findes blandt andet her:

https://www.kasperpalsnov.dk/journal/